Musik lige nu

Verdens bedste dag !

b7b7

Barnedåben i søndags var en af de dejligste dage jeg længe kan huske. Alt gik bare som det skulle, og endda bedre. Vi har fået de bedste minder, som vi vil huske resten af vores liv, takket være alle de gæster der var så søde at dele dagen med os 🙂 Og så blev Nicolas i øvrigt 35 år, den dag.

I kirken var Hollie helt stille, og faldt hurtigt i søvn. Da præsten kom vand i håret på hende, åbnede hun  øjnene og smilede til hende. Hun var så mild og glad – havde aldrig turde håbe på så god en oplevelse.

Hun kom til at hedde Hollie Nolia Kiesa Vang

b22

Rigtig mange har spurgt til hvordan jeg arrangerede barnedåben – så her er en gør-det-selv vejledning, ala Mascha 😉

b13

Bagefter tog vi på Café Vanilla i Køge, hvor vi skulle have Champagne Brunch. Jeg  bestilte Ballonservice til at komme og dekorere caféen, både inde og ude – og det var SÅ flot! Det havde slet ikke været det samme uden de balloner. Det kan virkelig anbefales! Nicolas anede intet om hvad jeg havde arrangeret for dagen, så han blev så glad da han så hvor fint det var 🙂

Noget jeg i øvrigt tænkte over, var parkeringen. Vi holdte det en søndag, så folk ikke skulle køre rundt efter p-plads, samt jeg ikke ønskede de skulle have den ekstra udgift (gratis p om søndagen). At der så var søndagsåbent, havde jeg lige overset… 🙂

b12

b2

Som velkomstdrink var der Mini Martini Asti’er (med pink sugerør i), og min mormors hjemmelavede kransekager, med et lille lyserødt hjerte på.

b3

Jeg har hele tiden haft en idé om at jeg ville holde det på Café Vanilla. Kunne bare lige se det for mig. Synes det ligger perfekt, og størrelsen var lige som den skulle være. Så jeg var heldig at de ville holde lukket for vores skyld. De laver nemlig super god mad. Jeg ville bla. være sikker på, at æggene i brunchen ikke var sådan noget skod på dunk, men rigtige gode æg. Og det er det på Vanilla. Jeg var virkelig tilfreds med maden – ja alt det de gjorde for os, og tænkte på ting jeg ikke selv gjorde. Det var så fint, og virkelig god service 🙂

b4

Til brunchen var der også små fine cupcakes, som jeg fik leveret om morgenen af Chicalicious. Selvom der var stor dåbskage, så ville jeg bare have cupcakes – det er jo lige mig, og de var sååååå fine 🙂 Et stort hit for både børn og voksne. Mums!

B1

Dåbskagen er lavet af en konditor i jylland, og vejede 11 kg. Vi havde et lille møde for et par uger siden, hvor jeg fortalte nøjagtig hvordan den skulle se ud, og hvad den skulle laves af. Det blev til chokoladebunde med rigtig chokolade i, lyse lagkagebunde, creme hvor fløde er kogt op med chokolade, og så hindbær kogt op med lidt sukker, og blandet op med fløde. Altså lavet uden gelatine. Og så er det marcipan der er lagt over den. BUM siger jeg bare! Kaninen på toppen er Mr. Kanin, som er favorit bamsen 🙂

b27

b5

Til kagen fik vi kaffe og Baileys – som en lille detalje, er jeg en af de første der serverer Baileys i det nye design 😉 De fleste af gæsterne kom fra jylland, og der kommer man det altid i kaffen. Og så skulle vi naturligvis have lyserød champagne – Moët Rosé.

b20

Ved hver plads havde jeg lavet disse små poser med glimmerkugler fra Johan Bülow Lakrids. Det er lakrids overtrukket med hvid chokolade, og så glimmer – naturligvis 😉

b15

Detalje: Servietterne var med magnoliablomster – som navnet Nolia stammer fra.

b11

Detajle: Fint hvidt sengetøj til dagen.

b30

Detalje: Min mors nabo, Mie, hæklede en hue der passede til kjolen, som hun sov middagslur med, under festen.

b32

Min kjole er fra Stella Forest, øreringene fra Susanne Friis Bjørner, og støvler fra Christian Louboutin.

b6

Dåbskjolen er fra Next i England, skoene speciallavede fra England, hårbåndet har en bloglæser (Linda) lavet og sendt mig, og sutten  er en alm. sut fra Navnesutten, som jeg har fået en syerske til at sætte similisten på. Suttesnoren er fra Mormor.nu. Under kjolen har hun en uld/silke body fra Joha (Ønskebørn), og et par strømpebukser fra Next, med flæser på numsen. Så burde alle spørgsmål være dækket ind 🙂

b8

En særlig tak til Mr. Kanin. Uden ham var det aldrig gået 🙂

b23

 

Næste indlæg

Musik lige nu