Gæsteblogger

Fantastisk Fødsel Fødselsforberedelse

fantastisk fødselI sidste uge panikkede jeg!

Min fødsel nærmer sig mere og mere, og lige nu er jeg den næste i køen, af dem jeg kender. Mandag læste jeg at Tina Lund havde født, og tirsdag ringer min veninde Sarah fra sygehuset, hvor hun ligger og kort efter får et akut kejsersnit. Holy moly… SÅ bliver jeg bange!!

Min mangeårige veninde og jordemoder Mette, har startet fødselsforberedelse op, sammen med hendes veninde og kollega Camilla. Sammen har de Fantastisk Fødsel Fødselsforberedelse, som går ud på at føde med teknikker, så du selv har kontrol over din krop og smerter.

Photobucket

Jeg har hele tiden vidst at jeg gerne ville med til sådan en aften, der normalt tager 3 timer. Jeg har nemlig kun været til et “foredrag” på Kolding sygehus, som jeg ikke følte jeg fik meget ud af – for hvad med det der vejrtrækning?? Det nævnte de ikke lige, og nu har jeg altså set VIRKELIG mange amerikanske film, hvor de ligger og gisper efter vejret. Jeg vil også gispe efter vejret!

Samme aften kører Nicolas og jeg til Holbæk, hvor der afholdes fødselsforberedelse. Vi er i alt 8 piger og 3 mænd. Ikke 80, som på Kolding sygehus.

Photobucket

Her får vi alt at vide omkring fødslen, og vigtigst af alt, vejtrækningsøvelser. Sidst på aftenen ligger vi på måtter, og træner hvordan vi skal trække vejret under en ve, under pressefasen og hvordan man slapper af i kroppen og sindet, så man bedre kan kontrollere sin krop og smerte. Det handler om at tage ansvar for sin egen fødsel, og ikke bare ligge og skrige, og presse som om du var på toilettet. Og det hele giver faktisk ret god mening.

Photobucket

Nu skal jeg træne at trække vejret på disse måder – og det er altså virkelig noget jeg skal øve mig på, for det er ikke let, som højgravid. Men det bliver det 🙂

Mange har spurgt hvordan aftenen gik, og jeg kan kun sige, at jeg føler mig MEGET bedre rustet og meget mere tryg ved at skulle føde. Jeg er ikke længere bange 🙂

Der blev serveret dejlig kage – og Nicolas var hurtig med kameraet…
Photobucket

Nåhhh ja, der var også goodie bag 🙂 🙂 🙂 Ja, jeg havde pakket det hele ud inden vi nåede hjem. Faktisk inden vi gik igang, hvis jeg skal være helt ærlig. Så kan ikke vise alle de gode ting. Men der var for over 1000 kr. lækkerier 😉 Bla. et gavekort til Babysam, en lille sparkedragt, en sut, gavekort til stamceller (altså ikke til hele svineriet). Kan ikke lige huske resten.

Photobucket

 

Næste indlæg

Gæsteblogger