DRAMA!!!

OMG, det her er SÅ langt ude, på så mange måder! SKAL læses, selvom det er langt.

Jeg er på strøgtur i Kbh. Jeg er på vej hjem mod hotellet, da jeg har sindsygt ondt i ryg og bækken. Nicolas har lige sms’et mig at hans ven står i Birger Christensen, og at jeg da kan gå ind og sige hej. Flabet skriver jeg tilbage, at jeg da overhovedet ikke skal derind – jeg går sgu da kun i “billige” butikker. Som om 😉 På vejen går jeg dog forbi Gucci, som jeg lige går ind i. Andet ville jo være dumt. Her sidder jeg på en bænk, og prøver med stort besvær et par sko. Jeg kan ikke rigtig koncentrere mig om noget, da jeg har så ondt, og taler også med den søde ekspedient, om min gravide mave. Jeg forlader butikken og kæmper mig hjem til hotellet.

Mens jeg går rundt er det meget irriterende, og besværligt for mig, med det jeg slæber på. Overvejer flere gange at smide hotellets store paraply ad helvede til. Men gør det ikke.

Jeg kommer ind på hotellet, op til min dør – har fået forkert nøgle, så må ned i gen. Er så træt og har så ondt at jeg er lige på nippe til at tude. Får den rigtige nøgle, kommer ind på værelset og kaster mig straks på sengen.

Mens jeg ligger der, vil jeg lige tømme mine poser, så jeg kan se hvad jeg har købt. Jeg kigger ned i en pink pose, og undrer mig over hvad det er. Det skal lige nævnes, at min hukommelse er stinkende dårlig for tiden. Det går op for mig at det slet ikke er min pose. Men hvor kommer den fra?? Jeg tænker tilbage, og kan simpelthen ikke huske hvor jeg har været nøjagtig, og om jeg måske har en anden pose et sted, som jeg har forbyttet den med.

I posen er der en paraply, lidt salat, en halv vand, en halv bolle, en bøf og et billigt hårspænde – samt nogle papirer. Jeg kigger på papirene og kan se det er en Dr. et-eller-andet der ser ud til at eje posen. Sidder med tlf., og skal lige til at ringe til vedkomne… Men så ringer Kenny Alexander, en make up artist, jeg kender.

“Mascha, du har været i Gucci, og har taget en forkert pose. Du skal lige gå tilbage med den”.

Nåhhh ja, jeg har sgu da været i Gucci. Det er mig dog stadig en gåde, hvordan jeg har fået fat i posen. Nå, men jeg får nummeret til vagten i butikken og fortæller ham at posen kommer med en taxa asap, og at jeg er meget ked af jeg er kommet til at tage posen – og at jeg håber damen er glad for den er blevet fundet. Vagten forklarer mig at hun er meget, meget sur og vil melde mig til politiet. What?? Jeg har jo ikke taget den med vilje, og indholdet i posen er mindre værd, end hvad taxaen der skal levere den vil koste. Hun er åbenbart ikke dansk, og er helt oppe at køre, så vagten mener der er en dårlig idé at jeg personligt kommer tilbage til butikken.

Okay, hvor slemt kan det være, tænker jeg. Og næste spørgsmål… Hvordan fanden ved de egentlig at det er MIG der har taget posen??

De har så set på overvågningen, at jeg har rejst mig fra bænken inde i butikken, og kommet til at tage en ekstra pose, som må ha’ ligget ved siden af min. “Det er da Mascha Vang”. Og fluks ringer de til en, der kender en, der kender en, der kender mig. Ja, nu er jeg fandme også blevet for kendt til at gå rundt og stjæle i butikker. Se det er bagsiden af kendis-medaljen det her 😉

Mens jeg står i lobbyen, og bestiller en taxa der skal aflevere posen, kører Nicolas ind på hotellet. Jeg løber i strømpesokker ud for at stoppe ham, så vi kan køre ind med posen. Der er ved at være lidt panik på, for har talt med vagten et par gange, og damen er ved at være godt gal i skralden. Så jeg styrter febrilsk ud, og forklarer højrøstet og kaotiskt at vi “skal ind til Gucci NU, med noget jeg har taget”. Nicolas ser mindre imponeret ud i ansigtet, og har eneste kommentar: “Nå, så du har været i Gucci. Jeg troede kun du gik i billige butikker”. Pis oss. Busted!! 🙂

Da jeg er kommet ud af hotellet i strømpesokker, er det Nicolas der må smutte ned og aflevere posen. Og gud ske tak og lov, for at jeg ikke gik derned! Da Nicolas kommer hen til butikken, er stemningen så dårlig, at de ikke kan være i butikken, men er nødt til at gå ud på gaden. Damen er en læge fra Syrien, som råber op om at jeg skal afstraffes. “You MUST punish her, you MUST punish her!”. Og mener at jeg skal både stenes, piskes og meldes til politiet, for hvad jeg har gjort. Nicolas får også damens adresse, fordi hun kræver at jeg kommer hjem til hende og siger personligt undskyld. OMFG!!!

Tør ikke tænke på, hvad hun havde gjort ved mig og min gravide mave, hvis jeg var gået derned. Hun var total hysterisk! Hvordan kan en læge, der er bosat (og arbejder??) i Danmark, være så primitiv i sin opførsel? Jøsses… Hende gad jeg sgu ikke møde på et hospital. Det er virkelig gået helt galt med integrationen her.

Værst af alt – jeg har slæbt rundt på den lortepose, der slet ikke var min, helt uden grund. Med fucking salat og en halv bolle i. Ja havde den bare været hel, havde jeg sgu ædt den!

I guuuuuder. Kan jo kun vente på politiet kommer og henter mig nu. Hvor mange slag pisk mon man får for sådan en omgang? 🙂