Gravid i 27. uge (26+1)

Det er så utroligt hvad der sker inde i maven på mig. Nogle gange følger jeg lidt med i hvad der sker, andre gange ikke. Det var mest spændende i starten, men det bliver jo også hverdag. Jeg kan mærke hende mange gange om dagen, hvor hun sparker og boltrer sig. Hun er mest aktiv når jeg er gået i seng, og har lagt stille i 5 min. Typisk 🙂

I denne uge ser det sådan ud:

Vores baby føler, hvad jeg føler. Hvis jeg er ked af det, træt eller stresset, mærker hun det. Hun reagerer på de stresshormoner, som min krop producerer. Hvis noget gør mig bange, reagerer hun på adrenalinen i mit blod. Hun reagerer også på de positive ting, f.eks. når jeg føler mig glad, godt tilpas og elsket. Alle mine endorfiner strømmer med mit blod via navlestrengen til baby.

Lige nu danner hendes hjerne de karakteristiske furer og fordybninger på overfladen for at gøre plads til alle nervecellerne. Så der sker en hel del, lige nu.

Hun reagerer også på lys. Faktisk holder hun hænderne op foran øjnene, når lyset rammer dem, og hun har allerede fine øjenvipper 🙂 Hun kan kende forskel på op og ned, høre hvad sker omkring hende, føle berøring og koordinere sine bevægelser. Næste uge begynder hun at åbne øjnene.

Hvis hun blev født nu, ville hun have en ret god chance for at overleve. Faktisk vil der fra uge 24 være gode chancer for at overleve, hvis man føder for tidligt.

Ubehageligt at tænke på, at man i England foretager aborter op til uge 24!!! Der er jo faktisk små mennesker man slår ihjel, som man sagtens kan mærke ligge og sparke inde i maven, som er ret stor på det tidspunkt. Jeg har tydelige 3D billeder af vores lille pige, hvor man i uge 24 sagtens kan se hvem hun ligner. Det er en veludviklet lille baby i miniformat. Tør ikke tænke på, hvordan de bliver afliver barnet, når de ligger der helt levende, og bare skal tages ud for at slås ihjel. Hvordan mon de gør, når de står med den i armene??