Whitney Houston…

… Er jo desværre død. En af de største stemmer og stjerner vi har haft. Jeg har stor respekt for hendes musikalske evner – som menneske… Hmmm…

Jeg har læst et par få artikler om hendes død, men har faktisk ikke haft lyst til at følge mere med end det. Jeg bliver jeg ærlig talt alt for skuffet. Tænk at være velsignet med så stor en stemme. At være så priviligeret – at have så stor succes. Tænk at lade en datter vokse op med alkohol, stoffer og piller! Tænk engang, at prioritere sådan et liv. Hun havde alle muligheder, og valgte dette. Hvilken mor gør det??

Jeg synes simpelthen det er så utaknemmeligt, når store stjerner vælger at falde i det hul. Man har selv et valg, og man er selv herre over sine handlinger. Om det så kræver livslang indlæggelse på et afvænningscenter, gør man det så ikke? Om ikke andet for sine børn? Åbenbart ikke. Jeg er ved at brække mig hver gang kendte har det “Åhhh så hårdt”, fordi de har SUCCES!! Tag jer dog sammen! Det er altid tragisk når nogen dør, og synd for den efterladte familie. Men mest tragisk er det, når det kommer uventet, uforskyldt, af  sygdom eller uheld.

Store amerikanske stjerner skal altid hylde og takke Gud. Hvis de tror så meget på ham, tror de så ikke at han vil blive skuffet, når de står og banker på himlens dør, fordi de ikke magtede Guds unikke gave til dem? Skuffet, når de lader deres kære i stikken?

Det her er efter min mening den største og flotteste kærlighedssang. Den/hun er helt fantastisk!

“If tomorrow is judgment day
And I’m standing on the front line
And the Lord asks me what I did with my life
I will say I spent it with you”

Så må vi jo håbe at “the Lord” synes det var nok, for en 18 årig pige der nu står tilbage…